Lene Regius

Det kunstneriske udgangspunkt for Lene Regius' keramik er Cobra. Den dansk/ hollandske/belgiske sammenslutning, hvis værker i dag koster en formue, men som i sin oprindelige revolutionære kerne var et opgør med al slags opstyltet elitisme, akademisme og fisefornemhed.

I modsætning til Cobra-kunstens utallige uorginale efterlignere er Lene Regius' keramik stærk, spirende og ægte. Hendes krukker, som oftest brændt med en helt speciel gul glasur, er fulde af tegn. Gådefulde tegn inspireret af det enorme lager af motiver og symboler, man kender fra fortidens civilisationer: bronze­ alderens helleristninger, aboriginal kunst, mykenske og minoiske spiralmønstre, piktogrammet, hieroglyffer, håndaftryk, jagtscener fra Namibiens forsvundne riger, suppleret af børnetegninger, spontane "telefonkradserier", orientalske fabeldyr, masker og astrologiske tegn - hele det arsenal af frodige, intuitive og kraftfulde motiver, som Cobra-kunstnerne var så fascinerede af.

I Lene Regius' hånd forvandler hele denne smeltedigel af indtryk sig til en stor frodig fortælling, der vel at mærke ikke skal studeres og granskes med en forsk­ ers øjne, men nydes uhildet og fordomsfrit og med friske øjne. Betragter man hendes krukker, vil en måske se en procession af fortidige soltilbedere, en an­ den vil genkende en bestemt stammes totemdyr, en tredje frugtbarhedsriterne fra Bohuslans klippegrund, mens en fjerde vil spotte illustrationerne fra Beowulf­ manuskriptet. Det vigtigste er, at man mærker kraften, der udgår fra disse impo­ nerende krukker. Uden at kunne lave en præcis afkodning prikker de til et punkt i vores underbevidsthed, som går direkte tilbage til en svunden tid, hvor men­ nesket på godt og ondt levede på elementernes præmisser og hvor kunstnerisk skaben var et forsøg på at blive et med universets forunderlige og foruroligende kræfter.

Og naturligvis kommer alt dette ikke af sig selv. Det er, som antallet af nulev­ende Cobra-efterlignere med stor tydelighed viser, ikke enhver forundt at skabe god og vedkommende kunst ud af denne arv. For at det skal virke, må den en­ kelte kunstner besidde den originalitet, styrke, kompromisløshed og, frem for alt, fantasi, som skal til for at skabe værker, der virker sande og ukunstlede.

Dette skyldes naturligvis, at Lene Regius er en glimrende håndværker, men først og fremmest fordi hun har bevaret en ægthed i udtrykket, som tydeligvis kom­mer indefra.

Med Lene Regius går kunstnerisk styrke og frodig fantasi op i en højere enhed. Vi føler friskheden i udtrykket og den spontane kraft i det fabulerende indhold. Vi er tilbage ved kunstens rødder.

Tom Jørgensen

Kunstavisen